Det tossede for os rationelle mennesker er, at livet og kroppen ikke kan forstås med vores fornuft. Det er først når vi opgiver at udtænke løsningerne og lader følelse og tanke smelte sammen, at vi rigtigt kan forstå vores eget liv og os selv.
For at få en personlig forståelse af livet, en ægte, dyb forståelse, der nødvendigvis må tage sit udgangspunkt i vores egen eksistens – er vi nødt til at se på vore egne, ofte fornægtede, følelsesmæssige sider. En sand forståelse af fænomener som biologisk information, livsenergi og bevidsthed kommer fra vores følelsesmæssige kig indad på vores egne smertefulde livsløgne og vores egen skæve personlighed.
Verden er fyldt med syge mennesker, der svigter sig selv ved ikke at give sig selv den fornødne kærlighed og omsorg. Og verden er fyldt med terapeuter og behandlere, der har gjort det til deres levebrød at hjælpe andre men ikke sig selv.
Det, der er vigtigt, når man skal finde sin terapeut og behandler, er det subjektive: at man føler sig hjulpet. At man føler sig set, rummet, anerkendt, respekteret, værdsat, elsket og forstået.Terapi handler om at lære at rumme, respektere, værdsætte og elske sig selv. Den dag vi fuldt og helt kan acceptere os selv, behøver vi ikke mere terapi. Den dag er vi helede og hele, både fysisk og psykisk.
God terapi og kropsbehandlinger lægger vægt på udvikling og erkendelse. Den forudsætter, at man er indstillet på at lære nye sider af sig selv at kende gennem en måske smertefuld proces. Personlig vækst forudsætter en nysgerrighed over livet, en åbenhed, en villighed til forandring og fornyelse.