Mirakler sker, og de sker, fordi min klient, som modtager tantramassage/kropsterapi healingen, selv er villig/klar til at ændre den årsag, som skabte sygdommen eller ubalancen i sin tid. Det kan umiddelbart se ud som om, det er mig som healeren, der har gjort min klienten rask, men dette er ikke rigtigt. Det er energien/den ubetingede kærlighed, der har skabt miraklet ved at tranformere/ forvandle den årsag, der skabte sygdommen. Dette gør ikke miraklet mindre eller dårligere, tværtimod. Selve forståelsen for og erkendelsen af, hvor ansvaret ligger, skaber mirakler.

Healingens lys handler om at arbejde med at gøre det skjulte, synligt. At skabe balance, hvor der har været ubalance i kroppen. At skabe harmoni, hvor der er disharmoni. At skabe kærlighed, hvor der er had. At skabe fred, hvor der er krig.

Vi mennesker fører krig mod os selv. Vi tror ikke, vi er noget værd. Vi tror, at vi er skyldige. Vi tror, at vi er forkerte. Vi tror, at vi skal være på en anden måde. Vi bebrejder os selv, vi skyder skylden på andre, vi måler os med andre, og på den måde skaber vi vindere og tabere. Vi tror, at vi skal gøre os fortjent osv.

Store mirakler vil ske, når vi mennesker vil holde op med at søge uden for os selv. Store mirakler vil ske, når vi mennesker vil holde op med at pege fingre af vores ydre verden og give den skylden for vores situation.
Store mirakler vil ske, når mennesket begynder at elske sig selv, for før kan andre ikke elske os, og vi kan ikke elske andre.