Når mennesker, der tror på tilfældet, er kommet galt af sted, har de været ”uheldige”. De forklarer ikke deres ulykke med, at de har levet systematisk forkert, og at de dermed afgørende har svigtet sig selv.

At vi selv skaber vores skæbne, er ikke noget særlig attraktivt synspunkt, når vi er kommet galt af sted – så længe det går rigtig godt, er det ligesom lettere at acceptere. Alligevel har synspunktet sin charme ved nærmere eftertanke: for når vi ser, at vi ligger, som vi har redt, er det jo og så muligt at gøre tingene anderledes og dermed komme til at ligge en hel del bedre i fremtiden.

Bevidstheden om, at vi former vores egen skæbne gennem vores livsholdninger og livspraksis, vores livsperspektiv, åbner altså for den interessante mulighed, at vi kan redde os selv. Det er muligt for os at redde vores forkomne, vildfarne, kuldsejlede og forpinte eksistens op på nyt, tørt og frugtbart land.

Det, der fik vores liv til at vælte, var, at vi tænkte, besluttede og handlede i modstrid med vort eget og andres liv. Vi har ikke været gode ved os selv, men snarere onde. Vi har ikke været gode og konstruktive over for andre, men snarere onde og destruktive.
Negative livsholdninger og opfattelser er blevet fulgt af uhensigtsmæssig adfærd, der igen har haft uheldige konsekvenser. Klienten er endt i en negativ spiral og er nu tæt på bunden, hvis klienten ikke selv siger stop.

Når vi ødsler med vores livsenergi, kan vi komme til at mangle den. Symptomerne er ofte netop, som vi ser her. Svimmelhed har mange forskellige typer, men netop desorienteringstypen er karakteristisk for personlig energimangel.

Når lokummet vælter, viser det sig, hvad der er i spanden. Jo flere uløste og fortrængte problemer vi putter i den indre skraldespand, des mere fyldt er den, og jo mindre livsenergi og ressourcer har vi. For sammen med for- trængningen følger vores livsenergi og følelsesfuldhed med ned i skraldespanden.

Og på et tidspunkt går det bare ikke mere. Hun bliver tiltagende barnlig og urimelig, og manden får nok og skrider. Børnene bliver taberne, hvis de to voksne ikke tager sig voldsomt sammen og skifter til ædru på mindre end et splitsekund. For nu skal tungen holdes lige i munden; døtrene har ikke bare brug for både en mor og en far, de har også brug for, at deres ydre kvinde forbliver gode venner med deres indre mand.